HomeFermenterede frugt Fermenteret Hyldeblomst Drik

Fermenteret Hyldeblomst Drik

Comments : 3 Posted in : Fermenterede frugt, Ikke kategoriseret, Probiotisk Sodavand, Rå Honning Fermenter on by : Michelle Tags: , , , , , , , , , ,


fermenteret hyldeblomst drink

Denne her hyldeblomst drik er ikke fermenteret ved hjælp af kefir, Kombucha eller champagnegær (som jeg læst om mange steder). Nej nej, denne version af fermenteret hyldeblomst er sat igang ved hjælp af det såkaldte “vildgær”, eller det gær der naturlig findes på frugt, blomster og som befinder sig i luften.

Da jeg gerne vil undlade at give hyldeblomst et opkog for at lave saft, og ikke vil bruge en købe eller kefir/kombucha gær til at sætte fermenteringen igang, prøvede jeg at finde på en anden måde.

Jeg har før lavet frugt kvass (frugt og honning i vand, på køkkenbordet nogle dage og på flaske når det skummer/bruser), men ville ikke bruge store mængder honning, da jun allerede kræver det og det er dyrt at få fat i god dansk honning.

Så var jeg så heldig at få foræret hele 4 kasser med medjool/medjoul dadler! De lækre store og saftige af dem, lækkert i desserter, som snack eller i varme retter, men også oplagt til en fermenteret drinks!

fermenteret hyldeblomst drink

Dadler indeholder en stor mængde let optagelige kulhydrater, og tilføjer samtidig mineraler. Så der blev ideen født, hvorfor ikke en fermenteret hyldeblomst drik med dadler som foder til vildgæret, og en smule honning til at sætte det igang! Og udover det undgår man store mængder raffineret sukker.

Min opskrift er til 2 liter. Du skal bruge:

  • 1 patentglas på 2 liter, jeg bruger en fra mærket ‘Fido’, men dem i IKEA (korken) er lige så gode.
  • Nok hyldeblomst skærme så du kan dække bunden til 1/3 del af glasset
  • Nogle skiver citron, jeg bruger 2-3 skiver
  • 3-6 dadler, medjool er bedst, men almindelige dadler er også fint
  • 1 tsk rå/koldtslynget honning
  • nok vand til at fylde glasset op

Jeg skyller ikke mine hyldeblomst da jeg gerne vil have alt pollen mm med, men jeg fjerner insekterne så vidt jeg kan! Jeg klipper dem af lige over den tykke grønne gren, så den ikke kommer med.

Læg skærmene i din rene patentglas, fjern stenene fra dadlerne, skær skiver citron og læg det hele i glasset.

image

Fyldt op med koldt vand, tilsat din tsk honning, luk glasset og ryst den lidt så det hele blandes.

Stil glasset et relativ varmt sted på køkkenbordet, og lad den være 2-3 dage. Den vil begynde at skumme og boble. Jeg ryster glasset en smule en gang i mellem.

Duft/smag på den, og når den er efter smag (let syrlig, smag fra dag 2 af!) og behag kan alt sies fra (stofklæde i en si), og hælder du den færdige hyldeblomst på rene patentflasker.

Co2 vil nu opbygges yderligere, alt afhængig af restsukker/temperatur/gærmængde, så et døgn på køkkenbordet og bagefter på køl er fin. *opdatering: min sidste omgang var på køkkenbordet 4 dage indtil der var nok brus’* Tilsat gerne lidt yderlig sukker eller honning, så den får mere sødme, og for at få mere aktivitet (brus) Jeg tilsætter også et stykke vaniljestang. Det er dog en smagssag…!!

Hold øje med aktiviteten i flasken. Den går i dvale på køl mén fermenterer stadigvæk stille og roligt så smagen ændrer sig jo længere den står!!

Husk at plukke rigelig med hyldeblomst, du kan fryse skærmene og bruge dem senere!!!

fermenteret hyldeblomst drink

Fermenteret hyldeblomst drik

Masser af skum på dag 2, den er færdig, klar til at hælde på flaske

Fermenteret hyldeblomst drik

3s COMMENTS

3 thoughts

  • Helle Høybye
    juni 15, 2017 at 7:16 am

    Lyder lækkert og dejlig nemt. Har du nogen ide om hvor længe drikken kan holde sig på flaske?

    • Michelle
      juni 15, 2017 at 7:40 am

      Den ændrer smag og bliver mindre sød og mere sur i det så det afhænger lidt smag og behag!!!

  • Runa
    september 27, 2017 at 7:13 am

    Jeg harlige prøvet din opskrift med frosne hyldeblomster og almindelige dadler indkøbt i foråret, men stadig lidt saftige. 6 daler brugte jeg, 2 skiver citron, en stor skefuld honning, og 1½ l vand. Efter to dage dryssede jeg lidt tørgør i, så begyndte det at boble. Og nu er det ift brus klar til at komme på flasker. Men det smager meget meget tyndt. Så næste gang bruger jeg meget mindre vand og flere dadler 🙂

Skriv et svar til Michelle Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.