Home / Fermenterede Grøntsager / Efterårs Kraut eller Køleskabs Medley
20 november, 2015

Efterårs Kraut eller Køleskabs Medley

Comments : 26 Posted in : Fermenterede Grøntsager, Ikke kategoriseret, Mad Inspiration on by : Michelle
Tags:, , , , , , , , ,

 

Surkål sauerkraut

Idag fik jeg lyst til at rydde lidt op i køleskabet. Jeg kan godt lide at spise efter sæsonens råvarer, og i efteråret betyder det jo kål i alle afskygninger samt masser af æbler! Vores nabo bonde havde nogle flotte savoj kål som jeg har brugt, sammen med min all time favorite, rødkål! Jeg syntes at rødkål holder sig mere sprød som surkål end hvidkål gør, og jeg elsker at have lilla på min tallerken ?.

Surkål sauerkraut

Smuk!!

Den her kraut består af: lilla gulerødder, rødløg, rødkål, savoj kål, æbler, ingefær og hvidløg. Ingefæren giver den en frisk skarphed der går rigtig godt sammen med det sure/salte kål smag. Rødløg giver mild skarphed og hvidløg runder smagen godt af. Æblestykkerne bliver sure men meget lækkert.

Se video om at lave kraut her

Til 1.5 liter Fido patentglas har jeg brugt omkring:

  • 7 blade savoj kål
  • 3/4 af en mellemstørrelse rødkål
  • 2 små æbler
  • 3 lilla gulerødder
  • 3 cm ingefær
  • 2 rødløg
  • 2 hvidløg

Det svarede til cirka 1.5 kg grønt. Jeg tilsætter omkring 20 gr salt på et kilo grønt, så man får en 2% lage. Her tilsat jeg så omkring 30 gr eller 1.5 spsk grå havsalt.

Fremgangsmåde:

Riv gulerødderne groft og ingefæren fint. Skær hvidløg i tynde skiver. Til løgene brugte jeg mandolinjern til at skære dem i tynde skiver. Æblerne har jeg skåret i tern. Riv rødkålen fint på mandolinjern eller brug et skarp kniv. Fra savoj kålen fjernede jeg de bløde blade fra stilken og skår dem groft med skarp kniv.

Bland det hele i en passende skål, tilføj saltet og masser det kraftig ind i grøntsagerne. Når de bliver slappe og noget af væsken løber fra kan du proppe dem ned i det rene patentglas.

Sauerkraut surkål

Det ligner en lækker salat. Med salty bite!

 

Jeg behold de store yderblade fra rødkålen så jeg kan folde dem sammen ovenpå grøntsagerne. Det gør at der ikke flyder små stykker ovenpå væsken når du lukker glasset. Som vægt brugte jeg et glas fra økologisk hvidløgs ost, som jeg sætter i spandt under låget, ovenpå kålbladet. Det presser grøntsagerne ned og holder samtidig væsken helt over alt grønt.

Surkål sauerkraut

Surkål sauerkraut

Kålbladet foldet

Surkål sauerkraut

Bladet i glasset, ovenpå det snittede grønt

Surkål sauerkraut

Lille glas ovenpå som vægt

Sæt en rent gummiring på, tjek godt efter om der ikke hænger små grøntsagsfnuller over væsken eller på kanten af glasset øverst. Så er den klar til at blive lukket.

Surkål sauerkraut

Stil glasset i en bakke med højt kant så alt overflydende væske ikke kommer på køkkenbordet når den fermenterer og stil glasset et mørk sted på stuetemperatur. Jeg plejer at lægge et viskestykke henover.

Åbn efter 4-6 uger! Det bliver en lang ventetid.. Glæder mig til når den er færdig!

26s COMMENTS

26 thoughts on : Efterårs Kraut eller Køleskabs Medley

  • Mariann Gruber
    december 2, 2015 at 5:51 pm

    Hej 🙂
    Kan jeg bruge rosenkål i stedet for savoy?

    Og skal alt fermentering stå mørkt?

    pft 🙂
    Mariann

    • Michelle
      december 5, 2015 at 11:24 pm

      Rosenkål bliver lidt anderledes men kan godt bruges i fermentering. De skal helst stå mørk, jeg lægger et viskestykke over glassene .

  • Eva
    december 27, 2015 at 8:38 pm

    Hvad sker der hvis man ikke har fået al “fnuller” med ned under saften?
    Jeg har lige startet min første fermentering (i en fermenterings krukke) og jeg har ikke kunnet få alt med ned eller ud. Bliver det muggent?
    Kan man godt bruge mindre salt?
    Vh Eva

    • Michelle
      januar 1, 2016 at 10:28 pm

      Det er vigtig at alt er under væsken så fermenteringen foregår uden ilt/anaerob, da det ellers nemt tiltrækker mug. En 2% saltlage er nødvendigt så de dårlige bakterier ikke vokser og de gode bakterier kan trives. Da man ikke spiser fermenterede sager i kæmpe mængder er det en fin mængde salt ?

  • linda Damsted
    december 29, 2015 at 8:10 am

    lufter du ikke dine glas dagligt? Trækker i gummiringen?

    • Michelle
      januar 1, 2016 at 10:25 pm

      Nej det gør jeg ikke, de gode kvalitets glas lufter ud selv ved ophænget/gummi. Dag 1-2 begynder glassene at hvæse og løber der allerede væske ud, så ved jeg at de lufter ud fint selv. Men du kan godt vippe der ved gummidutten ?

  • Signe
    januar 15, 2016 at 6:40 am

    Fedt indlæg!!:) tak for det.
    Kan man bruge Himalaya salt? Eller hvilken brugrr du? Alm? Hvor køer du de nævnte Fido patentglas? Hvis ikke de selv “lufter ud” skal man så selv hver fx 3 dag lette på låget?
    Hilsen Signe

    • Michelle
      januar 15, 2016 at 7:09 pm

      Himalaya salt er meget fint. Jeg bruger mest grå havsalt fra urtekram men også Himalaya. Fido købes i Bilka og Kvickly. Ikea’s Korken serie er også meget godt! De lufter ud selv, evt kan du hive lidt i den gummidut der stikker ud ved låget ?

  • Annemarie Møller
    april 16, 2016 at 11:12 pm

    Det er da en herlig side du har her!
    Ved du om man ødelægger mælkesyrebakterierne hvis man varmer de fermenterede grøntsager op, for eksempel hvidkål/sauerkraut ?

    • Michelle
      april 17, 2016 at 2:55 pm

      Tak Annemarie! Ja, de dør ved opvarming over 40c. Det skal helst spises koldt eller tilsættes til sidst mår maden er kælet lidt ned. Det smager dog også dejligt opvarmet, så det kan man også sagtens spise i ny og næ!

  • Gitte Lauritsen
    august 24, 2016 at 12:00 pm

    Dejlig inspirerende side, tak for det 🙂
    Hvor lang tid kan de fermenterede grøntsager holde sig, når de står på køl?

    • Michelle
      august 25, 2016 at 4:56 pm

      Så længe du bruger ren bestik så kan det holder sig i maaaaange måneder!!!

      • september 23, 2016 at 1:09 pm

        hej Michelle – er lige startet med min første fermentering ; rødkål, ingefær og æble . Jeg synes ikke massen er helt fyldt over med vand i toppen ; hvor meget vand skal der mindst være ? ( kan man tilføje lidt vand ) ? Skal glas skoldes og vaskes med sæbe, eller decinfiseres på anden måde ? Hvornår har du dit næste kursus i københavn . kh ian

        • Michelle
          september 23, 2016 at 5:43 pm

          Hej Ian, alt skal være under vandet så hvis ikke vandet rækker så skal du lave lidt ekstra lage selv og hælde det over.. Glasset kan bare vaskes i opvaskemaskinen og lufttørres inden brug.

  • Rune
    december 19, 2016 at 8:54 am

    Kære Michelle
    Tak for en fantastisk god hjemmeside.
    Som Ian er jeg også lige begyndt med fermentering. Jeg har forsøgt at lave noget, der ligner din Efterårs Kraut / Køleskabs Medley, og grøntsagerne står nu nede i glassene og hygger sig. Men selvom vandet står helt op til kanten, og grøntsagerne bliver presset ned af en lille porcelænsskål, så bobler det lidt nede fra selve grøntsagerne, og det ser ud til, at der ikke er vand i alle de små luftlommer dernede. Måske er det synsbedrag 🙂 Men hvis ikke, er det så ok, at der er små luftlommer dernede, eller vil grøntsagerne så komme til at blive dårlige. Mvh. Rune

    • Michelle
      december 19, 2016 at 7:42 pm

      Det er normalt og helt ok! Velkommen til fermenteringsverden!!

  • anett liv simonsen
    december 21, 2016 at 8:00 am

    Hej Michelle.
    Tak fordi du har fået mig til at interessere mig for fermentering. Dejlig side, og altid god hjælp fra dig???
    Jeg lavede nogle glas med kål m.m. for 4 uger siden, og har gået i den prut lugt lige siden???
    Hvordan kan jeg vide hvornår det er færdigfermenteret?
    Vh. Anett og glædelig jul???

  • anett liv simonsen
    december 21, 2016 at 10:33 am

    Hej Michelle? Jeg har forsøgt mig med saurkraut af kål, løg mm. og det har stået i køkkenet i 4 uger i dag, og hele huset har lugtet af prut lige så lang tid???.
    Hvordan kan jeg se om det er færdig fermenteret?
    Kunne godt tænke mig at undvære prutlugten her i julen???
    Tak for en dejlig side og din altid store hjælp.
    Glædelig jul?

    • Michelle
      december 21, 2016 at 1:50 pm

      Den kan fint flyttes på køl nu, du kan begynde at spise fra det nu. Og så er du fri for prutlugt !

  • anne marie w
    januar 25, 2017 at 12:34 pm

    hej, jeg “tømte” køleskabet og satte skål i ro på et rom, så skulle de hygge seg en uge frem til jeg kom hjem fra ferie efter en uge. Men jeg havde ikke regulert varmen -så det var ca 25 gr eller litt mere, Og da jeg kom hjem havde det dannet seg mugklumper på siden af skålen, m ikke i selve sauerkrauten. Kålen var nok litt surere enn det plejede å være. Kan den spises?

    • Michelle
      januar 25, 2017 at 10:36 pm

      Nej!! Er der mug så smid det hele ud. Bedre være sikker her, man kan blive meget syg!!

  • Rune
    april 10, 2017 at 1:38 pm

    Hej Michelle. Nu har jeg fermenteret grøntsager et par gange med rigtig gode resultater. Det smager lækkert og friskt. Lige for at være sikker, så skal jeg høre dig, om patentglassene skal åbnes undervejs, mens grøntsagerne gærer. Det har jeg ikke gjort, men på aarstiderne.dk skriver de, at glassene skal åbnes, så kuldioxiden kan komme ud. Især de første dage, og herefter ikke så ofte. Men er det ikke netop formålet med patentglas, at de kommer af med kuldioxiden gennem gunmiringene, hvorfor de burde kunne passe sig selv – altså uden at man åbner dem? Mvh. Rune

    • Michelle
      april 10, 2017 at 2:40 pm

      Det er nemlig helt rigtig Rune, gode patentglas klarer det selv..!

  • Vivian Jensen
    juli 6, 2017 at 2:47 pm

    Hej Michelle
    Jeg har et glas med fermenteret grønsager (efter din llkre opskrift) men desværre mug på toppen,så jeg smider det ud og prøver igen😊
    Mit spørgsmål lyder: Jeg var med i Facebook gruppen kefir og kombuca , og ville i gang med vandkefir , men af en eller anden grund(ved tlf. skift) kan jeg ikke blive optaget i gruppen igen..
    Flere af mine veninder har også prøvet at inviterer mig uden held,hvilket jeg er meget ked af..er der mon en forklaring på det?mvh. Vivian

  • Vivian Jensen
    juli 6, 2017 at 3:00 pm

    Hej Michelle
    Flere af mine veninder og jeg har uden held prøvet at få mig optaget i Facebook gruppen kefir og kombuca. Er der mon en årsag til det?
    Hilsen Vivian

    • Michelle
      juli 6, 2017 at 4:23 pm

      Jeg ved det ikke, alle dem der ansøger bliver lukket ind. Der kan dog gå 1-2 dage inden man kommer ind!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *