HomeFermenterede Grøntsager Ovenbagt Hokkaido med Surkål / Sauerkraut Fyldt

Ovenbagt Hokkaido med Surkål / Sauerkraut Fyldt

Posted in : Fermenterede Grøntsager, Ikke kategoriseret, Mad Inspiration on by : Michelle Tags: , , ,

Nu er det efterår igen og det kan mærkes. Det plejer at være første tegn her hvor jeg er,  når bondemanden ved siden af begynder at sælge hokkaido igen.

Idag lavede jeg noget andet med det end bare en suppe, som jeg plejer at gøre. Idag er det nemlig ovenbagt og med sauerkraut fyldt!

Jeg ved godt at de probiotiske bakterier ikke rigtig overlever i store antaller når de bliver varmet over 40c grader, meeeeen… Jeg er jo fra Holland, og Holland er et rigtig ”zuurkool”-land. Så snart det bliver efterår så spiser vi en masse zuurkool (surkål), og ikke bare som koldt tilbehør, nej nej. Vi laver stampot (en slags ‘biks’ hvor man blander surkål i kartofler og moser det sammen) og ovnretter med surkål som hoved ingrediens. Og surkålen bliver ofte pimpet med rosiner, æbler og endda ananas (don’t ask me why, men sur/sød er bare godt).

Så idag, hvor det er ret koldt, våd og grå, skal vi have surkål fra ovn, proppet ind i en Hokkaido, og med gouda ost som topping!

Jeg laver det til mig og mine tre (små)børn, så tilpas mængden til din familie.

Du skal bruge:

– 1 stor eller to mellemstore hokkaido græskar

– 1 pakke hakket oksekød (eller andet hakket kød, eller ekstra grønt is stedet for kød)

– 300 gram drænet surkål (opskrift her og her), jeg brugt en klassisk hvidkåls surkål

– 1 løg

– 1 gulerod, fintrevet

– 2 fed hvidløg

– krydderurter efter ønske, jeg brugte timian og rosmarin

– salt og peber efter smag

– (evt) Gouda, eller andet ost som topping.

Start med at væske skinden fra din hokkaido, skær toppen af og fjern alt indmaden med en ske.

hokkaido surkål sauerkraut

Sæt den lige på hovedet på et stykke køkkenrulle mens du gør fyldet klar.

Steg løg og guleroden i ghee, kokosolie eller smør. Tilføj krydderierne og kødet. Steg kødet som du plejer og tilsat hvidløgene til sidst.

Tag panden fra komfuret, rør det drænede surkål i.

hokkaido surkål sauerkraut

Smør noget kokosolie på skinden fra din hokkaido så den har lidt fedt til ovn.

Stil din hokkaido i et fad, og fyldt den med så meget der kan være i .

hokkaido surkål sauerkraut

Jeg havde mere fyldt end plads i hokkaido, så jeg lagde resten bare rundt den på fadet.

Det vil være lækkert også at lave en god kartoffelmos og blande resten af fyldet i den, og så fyldt resten af fadet med det.

Læg revet eller skåret ost på og sæt i ovn.

Den skal have cirka en time på 175c (jeg brugte varmluft), jeg havde den på risten et trin under midten.

Efter 30 minutter lagde jeg lidt stanniol over skålen.

Så er surkåls-bomben færdig!!

hokkaido surkål sauerkraut

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.