30 september, 2015
Havtorn i Rå Honning
Comments : 20 Posted in : Dessert, Fermenterede frugt, Ikke kategoriseret, Rå Honning Fermenter on by : Michelle Tags: børn, dessert, havtorn, honning, immun, opskrift, vinter
Det er havtorn-tid igen!!
Og hvis du er heldig så kan de endda plukkes et sted tæt på dig. Her ved Dragør/Amager vokser der godt med havtorn, og selv om det er noget af en kamp at få fat i bærene og at gøre dem spiseklar, er de alt besværet værd.
Man kan klippe nogle grene af med en saks/tang, putte dem i fryseren et døgn eller to og ryst bagefter bærene fra. Ellers har jeg også hørt de fåes på frost i nogle supermarkeder..
Jeg plukker nok så jeg kan lave dem i honning, da vi kun bruger dem som c vitamin tilskud herhjemme. Spises som tilbehør eller bare en skefuld lige fra glasset. De bliver langtidsholdbar pga let fermentering og ved hjælp af enzymerne og bakterierne fra honningen. Vælg derfor en koldtslynget (rå) honning. Det vilde gær i honningen vil starte fermenteringen op i kontakt med havtorn saften. Hvis vand/fugt procenten øges endnu mere vil det blive til alkohol.
Opskrift:
Fyldt et patentglas med tørre havtorn. Jo mere væske jo mere gæring der vil opstå, og hvis man ikke vil lave alkoholiske havtorn eller havtorn ‘mjød’ er det med at dyppe dem og få dem så tør som muligt en rigtig god idé. Så jeg lader dem tø op efter frysning ovenpå køkkenrulle og dypper dem tør bagefter.
Når glasset er fyldt til op til 3/4 del med havtorn kan honningen tilsættes. Det gør ikke noget hvis honningen er fast, det bliver mere flydende når det kommer i kontakt med havtorn saften.
Tilsæt så meget honning så bærene vil blive dækket af det. Husk at vende glasset hyppigt så honningen kommer i berøring med alle bær. Luk låget på patentglasset. Jeg stiller glasset på en bakke eller lille skål så den ikke overflyder men det plejer ikke at gå så stærk med havtorn, da det står ude i relativ kort tid.
Smag daglig på din honning havtorn, de er gode når du syntes de smager dejligt, jeg stiller den på køl når jeg syntes de smager bedst. Det kan være efter 2 dage allerede eller efter en uge.
Om vinteren tager vi en spsk dagligt, c vitamin og honningen er begge fantastiske booster til de kolde mørke dage.
20 thoughts
Respekt! Og det samme for videoen om sauerkraut. Tak, Peter, Fanø.
?
Kan man evt. bruge et glas almindelig Akaciehonning?
Hvis det er pasteuriseret virker det ikke på samme måde som med upasteuriseret honning da det så er ‘død’. Så hvis din akaciehonning er koldtslynget er det fint!
Hvad vil der ske, hvis den ikke er koldslynget, hvilket man jo ikke kan læse på glasset.
Jeg har et lille glas stående som eksperiment og honningen er nu blevet syrlig. Men der er ingen tegn på gæring med bobler osv. De ligger der bare og jeg vender glasset jævnlig.
Mon de kan holde sig således, eller skal jeg skynde mig, at anvende dem?
Jeg vil stille den på køl og spise fra det ..
Mine havtorn blev fine med akaciehonning. Lidt som rysteribs og jeg brugte de sidste oven på Serranoskinken nytårsaften sammen med mozarelleost og friske pærestykker med finhakket rosmarin.
I mellemtiden har jeg skaffet upasteuriseret honning og lige startet et glas op. Jeg har dog ikke tørret bærrene, kun afdryppet, da honningmjød klinger sødt i mine ører. Men hvis der sker en så voldsom gæring, at der bliver tale om alkohol, betyder det så, at c vitaminerne dræbes, for det er jo egentlig dem jeg hovedsagelig er interesseret i. Så det er jo ikke så godt.
Hvor lyder det lækkert med nytårsmaden!! Det bliver ikke det helt store alkohol indhold, kun hvis du efterfølgende lader det gærer videre i nogle uger/måneder i lukkede beholdere. Og hvis du tilsætter en større mængde væske. Så din honningfermentering bliver nok fint og evt let alkoholisk jo mere væde der bliver tilsat honningen. Tror c vitamin indholdet holder sig fint, så længe det ikke bliver opvarmet ?
Tak for alle dine pæne svar Michelle.
Nej jeg varmer ikke min honning med havtorn. Men hvis jeg nu skulle komme havtorn i min morgengrød, må de så ikke koge med?
Når jeg kan komme i tanker om at spørge, er det fordi, jeg gemmer pulpen fra min æble- / havtornemost og putter den i min morgengrød og den koger altså op.
Jeg synes selv, det smager godt og så får jeg både fibrer, c-vit. omega ? og bor indenbors sammen med magnesium fra havren.
Er det bedst ikke at opvarme? Juicer er da ofte pasturiserede drikke.
Mvh. og på forhånd tusind tak Sonja
C vitamin går tabt ved opvarmning.. Der er dog sikkert en masse andet godt stadigvæk ?
Hvor høje temperaturer tåler C vit.?
C vitaminer kan slet ikke tåle opvarmning. Så alt over 30-35 gr.
Jeg vil i hvert fald tage din oplysning til følge og nøjes med, at røre pulpen i, når grøden er kogt. Af og til bruger jeg stavblenderen for, at kværne frø og dermed får jeg en virkelig lækker koncistens og smag. Men måske når jeg også de små dråber olie, som frø indeholder.
Mvh. og godt Nytår
Sonja
Jeg snakkede angeng med en forsker, som var ved at undersøge mulighederne for at konservere med naturens egne ingredienser. Han fortalte, at det meste C-vitamin overlever opvarmning indtil 80 grader. Men i øvrigt fungerer C-vitamin i sig selv som konserveringsmiddel, så der er ingen grund til at opvarme havtorn. Faktisk har jeg med held lavet marmelade, som jeg konserverede med havtorn.
Det lyder spændende! Tak for oplysning Birgit ?
dejlig informativ hjemmeside! tak for den!
hilsener Lone
Hej Michelle.
Det må jeg prøve. Har du en ide om holdbarhed? Hvis jeg laver mere end vi når at spise i venter, tror du så det kan holde sig til næste vinter?
Jeg har stadig glas fra sidste år !
Jeg lavede en omgang i mandags. Hvordan kan jeg se at det er færdigt. Det ser ud som om bærene har absorberet honningen og den væske de ligger i er klar nu. Er meget i tvivl om det er ok ellers skidt
Det er nok bare fortyndet, husk at holde bærene dækket med honning..!