17 april, 2015
Fermenteret Spinat og Ramsløg
Comments : 14 Posted in : Fermenterede Grøntsager on by : Michelle Tags: citron, fermentering, mad, mælkesyregæring, opskrift, probiotika, spinat
En dame i Kefir og Kombucha gruppen spurgte om salt forholdene til en fermentering af skvaderkål og brændenælde som huskede mig på en fermenteret spinat som jeg ikke havde skrevet om endnu.
Da ramsløg også er et meget populært ‘ukrudt’ lige nu måtte jeg fluks lave en blanding af spinat og ramsløg. Jeg kan godt lide at bruge lidt hvidløg normalt men med ramsløg i burde den have nok smag.
Du har brug for:
– i alt 3-400 gram spinat og ramsløg. Jeg brugt omkring 300 gr spinat og 30-50 gr ramsløg (med stilkene)
– omkring 1 spsk, eller 19/20 gr uraffineret salt
– patentglas på 0.5-0.75 dl (Jeg har brugt 0.5 l Fido patentglas, da det svinder enormt meget!!)
Skær spinat og ramsløg i brede strimler
Smidt det op i en skål og drys med saltet
Gnid saltet i bladerne og lad det stå i 30 min – 1 time så saften kan blive trukket ud
Mas det hele så alt saft er ud af bladene
Fyldt din patentglas med saften og bladene, tilsat evt ektra smagsgiver som hvidløg, eller i mit tilfælde citron i skiver.
Tryk godt ned så væsken kommer op over, vej ned med et lille glas låg eller andet tungt (lille rogn glas for eks).
Luk patentglasset og stil på køkkenbordet i 2-4 dage. Når boblerne aftager kan den på køl i omkring 2 uger inden den spises, men kan sagtens spises før!
14 thoughts
Mange tak for rigtig gode opskrifter.
De er også nemme at følge.
Tak for endnu en god opskrift.
De er altid nemme at følge:-)
Nem er bedst! Haha..Den smager superskøn, glæder mig til at høre om din skvaderkål forsøg 😉
Det er blevet til en blanding af skvalderkål, løgkarse, brændnælder, løvstikke Og hvidløg.
Meget nemt og smagen er i top:-)
Det lyder supergodt Christine!!
Hej Christine.
De der brændenælder — blancherer du dem først — eller bruger du handsker — eller er du bare “hard-core”??? Har masser af dem og juicer dem normalt, men synes at det lyder spændende med en gang fermentering. Og løvstikke mangler vi heller ikke, så det må prøves. Lyder godt!
Hej Michelle
Tak for en rigtig god hjemmeside. Den er meget inspirerende.
Jeg har en masse tallerkensmækker-blade, mon ikke de er gode at fermentere?
Det tror jeg godt man kan, men har ikke selv prøvet.. Du må prøve dig frem og give besked tilbage hvordan det er gået!!!
Hej Michelle,
Tak for en meget inspirerende blog.
Fermentering er ukendt terræn for mig, men jeg er blevet dybt interesseret.
Jeg kunne tænke mig at prøve en blanding af grønkål, rødbeder og citron . . Er det muligt at fermentere en sådan blanding og få et godt resultat? Hvor længe skal det i så fald skulle stå og fermentere?
Jeg forstiller mig at gnide salt i grønkålen, og supplere med saften af den ene halvdel af citronen, mens den 2. Halvdel skæres i skiver og lægges mod glasset hele vejen rundt . . .? Har du evt. en anden og bedre opskrift?
Med venlig hilsen Aase
Hej Aase! Det lyder godt. Grønkål kan være del af en almindelig kraut for eks men kun grønkål kan også bruges. Vil du så også bruge bederne samtidig? Så kan du også bruge revne beder og gulerødder med fint hakket grønkål. Med fermentering handler det bare om at eksperimentere med forskellige grønt. Det er dog enkelt og nemt og resulterer oftest i meget lækre kombinationer. Kraut på grønkål, almindelig kål, lidt hvidløg og revne gulerødder er også godt. Eller julekraut med kanel, æble og appelsin. Mange mange muligheder!! Hold mig opdateret med hvad du finder på!!
Hej Michelle
Tusind tak for en spændende blok
Når jeg laver surkål synes jeg kålen ‘drikker’ alt væsken igen, selvom der var rigeligt af det. Er det som det skal være. Det smager dejligt, men det sidste blev alligevel dårligt, måske fordi der blev åbnet næsten dagligt.
Kh Bente Hornbech
Det er helt normalt at væsken trækker i kålen! Husk at bruge ren bestik hver gang og holde den på køl når du har taget hul på den..
Hej Michelle
Og tak for en inspirerende blok.
Kan du hjælpe med måleforholdene til en saltfermentering af hvidløg ?
2% lage er fint!